21/3/2025
Viden og formidling

Vi må vise alternativerne, hvis vi skal ændre status quo

I Kooperativt København fortæller, uddanner og advokerer vi for, at den kooperative bevægelse er essentiel og nødvendig for at skabe en grøn og retfærdig verden. Derfor har vi udgivet en guide, som skal gøre det nemmere at sætte et demokratisk og ansvarligt aftryk på byen.

En by fuld af alternativer

Der hersker ofte tvivl om, hvorvidt man kan forene forretning med bæredygtighed, social ansvarlighed og aktivisme. Det ved vi, at man kan – for vores medlemmer er levende, driftige og handlende beviser. I Kooperativt København samler vi virksomheder og foreninger, der aktivt engagerer sig i at transformere samfundet. Nysgerrige og modige mennesker, som hver dag gør en forskel gennem deres arbejde. Men det er ikke altid, man får øje på os.

Derfor har vi udgivet et fælles visitkort over alle medlemmer. Et lille hæfte som bærer titlen ’Hej København – Din guide til en demokratisk by’. Hæftet kan bruges som en guide til, hvor man som Københavner kan handle eller engagere sig og samtidig tage et socialt ansvar.

Køb fx din kaffe hos Spidsroden, dine byggematerialer hos Den Grønne Genbrugshal, få fixet cyklen hos Københavns Cykelkooperativ eller brug en kooperativ bank, en advokat eller et event space.

Gå på opdagelse i guiden HER eller find et fysisk eksemplar i Spidsroden.

I Kooperativt København er det vores intention, fx med guides, kampagner og aktivistiske handlinger, at udbrede vores læringer og visioner, så flere kan lade sig inspirere og begejstres til at tage del i den kooperative bevægelse. 

Det gør vi: Viden og formidling

• Kampagner: Vi taler offentligt om styrken ved den kooperative bevægelse. Bl.a. opfordrede vi under corona til at gribe krisen som en mulighed for forandring – væk fra stress, klimakollaps og finanskriser. Vi er også tit synlige ved lokale, kulturelle begivenheder som Brostensløbet på Nørrebro og pigefodbold i Nørrebroparken i anledningen af kvindernes internationale kampdag.

• Indsluser: Kooperativt København fungerer for mange som en indslusning i den kooperative og socialøkonomiske bevægelse, og det er et ansvar, vi gerne tager på os. Mange nye organisationer har brug for at snuse til bevægelsen og blive del af et netværk, før de har energi og ressourcer til fx at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation. Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at videregive det demokratiske og socialøkonomiske tankegods til nye generationer.

• Kooperativ kommunikation: Vi vil gerne gøre det let for medlemmer at skrive sig ind i og tage del i at udbrede den kooperative bevægelse. Vores nye visuelle identiteter første skridt på denne rejse.

Foto: Liv M. Kastrup

13/3/2025

Bombastisk og simpelt – fordi vi vil tale højt og tydeligt fra både talerstole og ølkasser

Vores nye identitet skal give gennemslagskraft til vores budskaber på LinkedIn såvel som på plakater i byrummet. Den skal formidle lige dele nytænkende aktivisme og lige dele ambitiøst iværksætteri. Det er nemlig ikke modsigelser, men emner der kan og skal forbindes, hvis du spørger os. Det nye udtryk er blevet til med involvering af mange og er realiseret i samarbejde med Public Service.

Organisation
Nyheder
Viden og formidling
1/5/2025

Se årets arrangementer

I Kooperativt København samler vi virksomheder og foreninger, der begejstres over at gøre op med business as usual. Her kan du se, hvornår du kan dukke op og være med.

Organisation
Netværk
21/3/2025

»Kooperativt København er både omsorg, udsyn og benhård business. Det er jeg ikke stødt på i andre netværk«

I Kooperativt København samles vi til sociale, læringsrige og vidensudvekslende møder. Vi mødes både i det lavpraktiske og på den helt store klinge. Her fortæller Signe Skov Hansen fra medlemsvirksomheden Bruce, hvordan hun oplever fællesskabet.

Netværk