13/3/2025
Organisation
Nyheder
Viden og formidling

Bombastisk og simpelt – fordi vi vil tale højt og tydeligt fra både talerstole og ølkasser

Vores nye identitet skal give gennemslagskraft til vores budskaber på LinkedIn såvel som på plakater i byrummet. Den skal formidle lige dele nytænkende aktivisme og lige dele ambitiøst iværksætteri. Det er nemlig ikke modsigelser, men emner der kan og skal forbindes, hvis du spørger os. Det nye udtryk er blevet til med involvering af mange og er realiseret i samarbejde med Public Service.

NU ER DEN HER: VORES NYE IDENTITET

Vores medlemmer har efterspurgt det længe: En ny visuel identitet, så vi bedre kan nå ud til politikere, forbrugere og andre, der synes at arbejde skal give mening på mere end bankkontoen. En identitet, som kan styrke kommunikationen på vegne af medlemmerne, og som medlemmerne også selv kan bruge. Og nu er den klar.

Få et sneak peek her og glæd dig til at se identiteten i aktion, når du cykler gennem København.

Logo

INVOLVERING OG BIDRAG FRA MEDLEMMER

Identiteten er blevet til med involvering og bidrag fra medlemmer på vores generalforsamlinger, i strategiprocessen, på medlemsmøder, interviews og i spørgeskemaer.

I processen er det blevet tydeligt, at Kooperativt København ikke kun skal være et fællesskab, hvor medlemmer kan styrke hinandens praksisser, men også et fællesskab, der rykker ved dagsordener, der er langt større end os selv. Det skal den nye identitet hjælpe os med.

Den kooperative bevægelse er et oplagt modsvar til nutidens kriser, og derfor har det været vigtigt at få en visuel profil, der både rammer tidsånden og understøtter vores værdier og behov for at udbrede kendskabet til kooperativer og socialøkonomi. For selvom vi ser os som et andelsland, er det kooperative tankegods mange steder gået i glemmebogen.

Vi glæder os til at plastre gader og stræder til

VI VIL EJE VORES EGET CONTENT

Med den nye identitet vil vi gå mere analogt til værks. Det betyder, at vi går på gaden med vores budskaber og fremover også samler en god gammeldags kontaktliste med e-mails på alle i vores netværk, der vil være i kontakt med os. Vi udgiver vores indhold på eget website, og distribuerer det først og fremmest igennem et nyhedsbrev.

Det giver os gode muligheder, hvis vi på sigt vælger at forlader de andre SoMe-platforme, som vi lige nu bruger for at nå bredt ud.

Mock-up

PUBLIC SERVICE STÅR BAG

Bag den nye identitet står Public Service, et ungt fremadstormende kooperativ og medlem af Kooperativt København. De leverede en overbevisende og professionel tilgang, som sikrede mange stemmer i processen. Tak for at tage indigneret, professionelt og omsorgsfuldt fat om vores fællesskab, Sophie, Nathalie, Laura, Oskar, Emilie og Sarah.

Public Service er et kreativt kooperativt bureau for ikke-destruktive virksomheder og organisationer. De bruger strategi, design og kreativitet til at understrege og promovere solidariske dagsordener.


Tjek dem ud her.

18/6/2026

Inspiration fra Baskerlandet: »Wow, det her er next level kooperativ organisering«

I april var en gruppe fra Kooperativt København på studietur til Baskerlandet: et gigantisk mekka for kooperativer i alle afskygninger og brancher – og mange med et udtalt formål om at transformere økonomien i en mere feministisk og antiracistisk retning, wow! Læs vores fem vigtigste læringer her.

Netværk
Viden og formidling
18/6/2026

Madland: 5 strategiske greb i fællesskabende kommunikation

Som organisationer med medlemmer, medejere og frivillige er fællesskabende kommunikation en vej til mere engagement. Og hvem bedre til at hjælpe os med at skabe det end Marie Sainabou Jeng fra Madland, som i årevis har arbejdet med strategisk kommunikation, socialt entreprenørskab og borgerinddragelse? Her deler hun ud af sin værktøjskasse.

Viden og formidling
Netværk
18/6/2026

NY FESTIVAL OG KOOPERATIV SKOLE VIL UDDANNE FREMTIDENS FÆLLESSKABSORIENTEREDE IVÆRKSÆTTERE

Kooperativt København lancerer Fabrika Festival og KoopFabrika med støtte fra Tuborgfondet.

Nyheder
Organisation