20/11/2025
Netværk

»Kooperativt København er både omsorg, udsyn og benhård business. Det er jeg ikke stødt på i andre netværk«

I Kooperativt København samles vi til sociale, læringsrige og vidensudvekslende møder. Vi mødes både i det lavpraktiske og på den helt store klinge. Her fortæller Signe Skov Hansen fra medlemsvirksomheden Bruce, hvordan hun oplever fællesskabet.

Mangfoldigheden som styrke

Vores medlemmer bærer både jakkesæt og arbejdsbukser, men fælles for alle uanset branche og størrelse er, at vi arbejder for en socialt ansvarlig fremtid. Det er vores fineste og vigtigste opgave at bringe medlemmer sammen i sociale, læringsrige og vidensudvekslende møder.

»Kooperativt København består af vidt forskellige medlemmer, men jeg følte mig velkommen allerede fra første medlemsmøde,« fortæller Signe Skov Hansen og fortsætter: »Jeg synes netop mangfoldigheden i fællesskabet er en stor styrke, for jeg får en masse nye perspektiver og mulighed for at se den virksomhed, jeg er en del af, på nye måder.«

Hverdagsnær sparring

I vores fællesskab bestræber vi os på, at medlemmerne kan få hverdagsnær sparring og erfaringsudveksling med andre medlemmer, der kender alt til det sure og søde ved daglig virksomhedsdrift.

Signe forklarer: »For mig er Kooperativt København både omsorg, udsyn og benhård business. Det er jeg ikke stødt på i andre netværk. Jeg lærer meget af de andre, som jeg kan bruge direkte i min hverdag i Bruce. Det kan være alt fra demokratisk organisering til lavpraktiske bogføringsfif.«

Kooperativt København ønsker at være et aktivt fællesskab, hvor man både kommer for at bidrage og for at blive beriget. Vi gør os umage for at skabe møder, hvor alle medlemmer føler sig velkomne og set. 

Vil du være med? Så kontakt os.

Det gør vi: Netværk

Medlemsmøder: Afholdes fire gange årligt, hvor forskellige medlemsvirksomheder skiftes til at lægge hus og værtskab til.

Fredagsbarer: Til vores årlige fredagsbar mødes medarbejdere og medejere fra vores medlemsvirksomheder på tværs af fag og brancher til et brag af en kooperativ fest.

Studieture: Vi er lokalt forankret, men internationalt orienteret. Derfor følger vi ikke bare med i, hvad der sker ude i verden, vi rejser også ud der, hvor der er kooperative venskaber at opdyrke og gensidig erfaringsudveksling at hente. I 2023 besøgte vi det kooperative Baskerland i Spanien.

Grupper: I vores fællesskab finder folk sammen i grupper om relevante og tværgående emner. Vi opfordrer og understøtter etablering af flere grupper, hvis arbejde kan støtte de enkelte medlemmer eller den kooperative bevægelse. Vi har fx en kulturgruppe, en løngruppe og en højskolegruppe.

• Åbent fællesskab: Vi støtter opblomstringen af kooperativt iværksætteri ved at være et åbent fællesskab, hvor man kan lære af hinanden peer-to-peer.

Foto: Agnes Saaby Thomsen

Foto: Agnes Saaby Thomsen
18/6/2026

Inspiration fra Baskerlandet: »Wow, det her er next level kooperativ organisering«

I april var en gruppe fra Kooperativt København på studietur til Baskerlandet: et gigantisk mekka for kooperativer i alle afskygninger og brancher – og mange med et udtalt formål om at transformere økonomien i en mere feministisk og antiracistisk retning, wow! Læs vores fem vigtigste læringer her.

Netværk
Viden og formidling
18/6/2026

Madland: 5 strategiske greb i fællesskabende kommunikation

Som organisationer med medlemmer, medejere og frivillige er fællesskabende kommunikation en vej til mere engagement. Og hvem bedre til at hjælpe os med at skabe det end Marie Sainabou Jeng fra Madland, som i årevis har arbejdet med strategisk kommunikation, socialt entreprenørskab og borgerinddragelse? Her deler hun ud af sin værktøjskasse.

Viden og formidling
Netværk
18/6/2026

NY FESTIVAL OG KOOPERATIV SKOLE VIL UDDANNE FREMTIDENS FÆLLESSKABSORIENTEREDE IVÆRKSÆTTERE

Kooperativt København lancerer Fabrika Festival og KoopFabrika med støtte fra Tuborgfondet.

Nyheder
Organisation