Public Service: »Vi er stiftet ud fra en nødvendighed. Der var ikke et alternativ«

Røgslør over reklamebranchen

Historien om det kreative bureau Public Service er historien om at stå op for sine værdier. Om at insistere på at bruge sin faglighed på at skabe en bedre verden fremfor at ødelægge den. Sophie Gevind, som er stifter af Public Service, forklarer:  

»Jeg er uddannet fra DMJX og har i flere år arbejdet i Paris for store modebrands som Prada og Louis Vuitton. Og ærlig talt begyndte jeg at få ret svært ved at kalde mig selv feminist, når jeg samtidig brugte min hverdag på at overbevise folk om, at de ikke kunne leve uden en taske til 20.000 kr. Jeg følte, jeg bidrog til et forskruet og destruktivt forbrug, som både smadrer vores planet og de mennesker, der lever på den.«

Sophie forklarer, at hun har det som om, der flyder et tykt røgslør over reklamebranchen, og at der hverken på uddannelserne eller arbejdspladserne er rum for at stille sig kritisk overfor, hvilket aftryk branchen er med til at sætte på planeten. Samtidig oplever hun, at ingen tør kalde virkeligheden ud, og det motiverede hende i høj grad til at skabe et alternativ.

»Sandheden er, at de firmaer, vi er uddannede til at arbejde i, er skyldige i alle mulige slags washing: green washing, pink washing, democracy washing. De prædiker nogle værdier om fx bæredygtighed og diversitet, som slet ikke er forenelige med, hvad de praktiserer, hverken udadtil eller indadtil. Så Public Service er stiftet ud fra en nødvendighed. Der var ikke et alternativ,« forklarer Sophie.

Kooperativ ved et tilfælde

Som modsvar startede Sophie det firma, hun ikke kunne finde andre steder i sin branche: Et kreativt bureau, som bruger strategi, design og kreativitet til at forstærke og promovere solidariske og demokratiske dagsordener. Hurtigt begyndte hun at alliere sig med andre, og sammen opbyggede de en demokratisk struktur i deres fælles hverdag.

»Vi mødte undervejs en masse mennesker, der gerne ville hjælpe – og en af dem fortalte os, at vi lød som et kooperativ, så det begyndte vi at dykke ned i, for de kooperative værdier resonerer rigtig godt med de værdier, vi bygger på.«

Public Services kunder er i dag hovedsageligt udgjort af NGO’er, socioøkonomiske virksomheder og foreninger. En kundegruppe, som arbejder med ”ikke-destruktive agendaer”. Sophie uddyber:

»I Public Service har vi ikke lyst til at arbejde for destruktive agendaer. Vi vil fx ikke promovere fossile brændstoffer, våben og tobak eller i det hele taget bidrage til et hovedløst forbrug. Vi vil heller ikke arbejde for virksomheder med uetiske arbejdsstandarder.«

Kommunikerer åbent om diagnoser

I Public Service, som i dag tæller en kernegruppe på otte, er de ikke bare motiverede af at arbejde for ikke-destruktive dagsordener, de er også motiverede af at skabe en anderledes arbejdsplads. Sophie forklarer, at de prøver at være alt det, de selv manglede som nyuddannede i branchen, hvor der ikke var nogen rollemodeller at spejle sig i.

»I de mange år jeg har arbejdet i reklamebranchen, har jeg ikke haft en eneste kvindelig chef, og så kan I nok godt regne ud, hvordan det står til med repræsentationen på alle mulige andre parametre, fx etnicitet og handicap.«

I Public Service arbejder de benhårdt for at skabe en arbejdsplads, der kan rumme dem som hele mennesker.

»Flere af os har diagnoser, fx ADHD og autisme, og det indretter vi vores arbejdsplads efter. Andre steder bliver diagnoser problematiseret, men i Public Service har vi friheden til at opfinde strukturer, der passer til os. Det er hårdt at drive virksomhed, men det er væsentligt nemmere end som enkeltpersoner at skulle lave om på fastgroede strukturer på eksisterende arbejdspladser.«

Sophie forklarer, at det ikke bare er indadtil, de gør en indsats for at skabe rummelighed. Også udadtil advokerer de for diversitet, og de kommunikerer fx åbent og professionelt om deres diagnoser til kunder.

»Vi tager på os at oplyse om, hvad det betyder, at vi ikke alle sammen er neurotypiske, og vi har kun oplevet, at det er blevet taget godt imod af vores kunder. Vi oplever, at de sætter pris på vores åbenhed, og nogle får sikkert også rykket ved nogle fordomme, for vi leverer selvfølgelig det, vi skal,« forklarer Sophie.

5 timers arbejdsdag og fuld fleksibilitet

En standard arbejdsdag i Public Service er fem timer, simpelthen fordi forskning viser, at vi har 4-5 effektive timer i os om dagen. Mere kan hovedet ikke klare.

»Vi har den kæmpe fordel, at vi primært arbejder bag tasterne med undtagelse af kundemøder, personalemøder og den slags. Det muliggør, at vi kan lægge arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og indrette arbejdet efter vores liv og ikke omvendt,« forklarer Sophie.

»Det er jo helt vildt, at den ugentlige arbejdstid er så urokkelig mange steder. De fleste, jeg kender, vil gerne arbejde mindre, enten generelt eller i perioder. Vi prøver i Public Service at gøre os umage for at have et fleksibelt arbejdsliv.

Udover arbejdstiden forklarer Sophie, at de ikke forventer af hinanden, at de skal svare på mails og være tilgængelig 24 syv. Selvom det er let at blive revet med, forklarer Sophie, at det ofte kan være gavnligt at stille sig selv og hinanden spørgsmålet: Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer på den her mail i dag?

»For det meste sker der ikke en skid,« svarer Sophie retorisk.

Tydeligt værdisæt gør tingene lettere

Foruden deres virksomhed driver Public Service foreningen Questioning Creatives, som gennem events og vidensdeling forsøger at ruske op i branchen – og dem selv. Foreningen arbejder bl.a. for, at den kreative branche bliver mere ansvarlig og inkluderende overfor minoriserede.

»En vigtig ting jeg har lært ved at stifte Public Service er, at et tydelig værdisæt og principper gør tingene lettere og ikke sværere. Der er ofte en stemning af, at det er svært at inkludere folk – men det er det altså ikke, hvis man har klare strukturer for det.«

Strukturerne kan fx være politikker, møder, alt hvad man kan forestille sig af rammer, der gør det lettere at samtale, samarbejde, sige fra. Hvis man fx har et møde med et fast interval, som er dedikeret til trivsel, så har man allerede der besluttet, at det er noget, man som virksomhed ønsker at give opmærksomhed. Eller hvis man struktureret tjekker ind på, hvordan folk har det, så bliver det en helt naturlig del af kulturen i virksomheden.

»Det vil vi gerne give videre til andre, og jeg vil også gerne lære af andre seje mennesker. Det skaber vi rum for i Questioning Creatives.«

Artiklen er skrevet på baggrund af medlemsmødet 'Plads til alle? Åbent arrangement om diversitet og inklusion på arbejdspladser? ' afholdt d. 20. maj 2025 med deltagelse af mere end 30 forskellige virksomheder og -foreninger.

Om Public Service
Public Service er et kreativt bureau, der bruger strategi, design og kreativitet til at forstærke og promovere solidariske og demokratiske agendaer. Bureauet tæller i dag otte personer, som også driver foreningen Questioning Creatives. Foreningen har til formål at tale ind i den kreative branche. Dette gøres ved at facilitere og promovere kritisk tænkning i den kreative sfære gennem events, vidensdeling og uddannelse. Fysisk holder Public Service til i et erhvervshus på Lundtoftegade med andre kreative og demokratiske virksomheder, bl.a. vores medlemmer AKK og FRAK.
‍
Antal personer: 8
Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed (i transition til ApS)
RSV-registreret: Nej
Stiftelsesår: 2022

Vi har talt med: Sophie Gevind

Læs mere på deres hjemmeside.