13/11/2026
Nyheder
Viden og formidling

Kooperativ Håndbog - Iværksætteri i Fællesskab

Kooperativ Håndbog er en praktisk håndbog for jer, der drømmer om at være jeres egne chefer – sammen med andre. Bogen er nu revideret og genudgivet, fordi lovgivningen og vilkårene for kooperative virksomheder har ændret sig markant siden første udgave. Find den her.

Drømmer du om at starte og drive virksomhed sammen med andre?

‍
Kooperativ Håndbog er en praktisk, juridisk og organisatorisk guide til at skabe og drive demokratiske virksomheder. Bogen hjælper jer fra idé til handling med konkrete råd om alt fra forretningsudvikling og finansiering til demokratisk ejerskab, organisering og fælles beslutninger.

Bogen er ude nu i en gennemgribende revideret 2. udgave, opdateret med den nyeste lovgivning, viden og erfaringer fra den voksende kooperative bevægelse, i en flot grafisk opsætning og rigt illustreret af Jacob Rask. I bogen kan I bl.a. møde medarbejdere fra 15 danske kooperativer, som deler deres erfaringer med at eje og drive virksomheder i fællesskab.

En håndbog til alle, der vil omsætte drømmen om en mere demokratisk, retfærdig og bæredygtig økonomi til virkelighed.

Køb håndbogen hos Kooperativt København

Køb bogen fysisk hos Kooperativt København:
Ryesgade 23
2200 København N
Lav en aftale med os på hej@kooperativtkoebenhavn eller tag chancen og kig forbi.
Pris 200 kr.
Overskuddet går til Kooperativt København.

Hent bogen online her

Om forfatterne:

Helena Reumert Gjerding: Advokat og partner i Kontra Advokater, hvor hun blandt andet rådgiver fonde og kooperative virksomheder. Derudover er hun bl.a. bestyrelsesmedlem i Kooperativ København og bestyrelsesleder i Tænketanken Demokratisk Erhverv.

Jacob Rask: Forfatter, økologisk økonom og programchef i BLOXHUB, hvor han arbejder med forskning i fremtidens byer, bolig og byggematerialer. Han var medstifter af Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) og har mange års praktisk erfaring med kooperativt iværksætteri. Han har skrevet bøgerne 'Kooperativ Håndbog' og 'Bo.Fælles.Skab' og skriver nu på en bog med titlen Behovsøkonomi.

‍

Håndbogen blev pre-lanceret på Fabrika Festival 2026 Foto: Agnes Saaby Thomsen
1/9/2025

»Registreringen gør det lettere for samarbejdspartnere at forstå, hvem vi er. Folk elsker jo kasser«

Helena Reumert Gjerding er advokat i Kontra Advokater. Her fortæller hun om fordelene ved at registrere sig som socialøkonomisk virksomhed (RSV), og hvor man kan gå hen for at få hjælp.

Viden og formidling
11/6/2025

Plads til alle? Åbent arrangement 20. maj om diversitet og inklusion på arbejdspladser

Kom og vær med til at udforske, hvordan vi skaber arbejdspladser, som flere kan og vil gå på arbejde i! Vi sætter scene til en række virksomheder, som har bygget diversitet og mangfoldighed ind i deres virksomhedsmodeller, og de vil dele ud af deres erfaringer til fælles inspiration.

Nyheder
Organisation
Netværk
16/7/2025

By-Expressen: Kollektiv ledelse som modsvar til en überhierarkisk og udnyttende branche

Med læssede ladcykler og sort-røde kasketter drøner de gennem byen. Men i modsætning til Wolt-budene og andre platformsarbejdere i deres branche leder de selv deres virksomhed og har maksimal indflydelse i deres arbejdsliv. Her fortæller buddet Sebastian Ross, hvad der driver dem til at gøre op med normen og ikke mindst, hvad der er surt og sødt ved at lede i flok.

Viden og formidling
Netværk