By-Expressen: Kollektiv ledelse som modsvar til en überhierarkisk og udnyttende branche

Seks arbejdsgrupper leder By-expressen

‍I et lille værksted / kontor / køkken i Nansensgade kommer og går sortklædte cykelbude i en lind strøm. Vi er hos kurervirksomheden By-Expressen, som i det daglige har organiseret sig i seks arbejdsgrupper: Operation, Dispatch, Business Development, Marketing, Finance og HR. De har nemlig ikke nogen chef, men hver arbejdsgruppe har en teamleder, der er valgt på den årlige generalforsamling, hvor alle medarbejderne deltager som virksomhedens øverste myndighed. Teamlederne fungerer mest af alt som koordinatorer, der holder overblik og sørger for, at vigtige ting bliver gjort til tiden, men beslutningerne bliver truffet i fællesskab indenfor arbejdsgrupperne.

Teamlederne mødes ugentligt og koordinerer den daglige drift, og derudover afholdes der et månedligt fællesmøde for alle medarbejdere, hvor større beslutninger bliver truffet. Sebastian Ross, som er med i tre af arbejdsgrupperne, forklarer:  

»På mange måder var det en no-brainer, at vi skulle lede vores virksomhed kollektivt, for vi er allesammen mennesker, der ikke gider at have en chef, og som gerne vil sige fra overfor de ulige magtforhold, der ellers præger vores branche.«

Sebastian fortæller, at det har taget mange år siden stiftelsen i 2012, før By-Expressens organisation og ledelse er kommet til at se ud, som den gør i dag. Både ejerkreds og medarbejderkreds er nemlig løbende vokset, og det har betydet, at de kontinuerligt har skulle tilpasse deres ledelsesmodel. I dag er de over 50 medarbejdere, som alle står overfor at blive medejere af virksomheden.

»Et vigtigt skridt er nu, at vores selskabsform begynder at afspejle den måde, vi reelt driver vores virksomhed, nemlig fladt og demokratisk, hvor alle har lige indflydelse og handlemuligheder. Derfor er vi i gang med at omdanne os fra et Aps til et fmba, så alle – også på papiret – har samme indflydelse og ejerskab.«    

I denne proces har de bl.a. fået hjælp af andrekooperativer, fx juridisk hjælp fra Kontra Advokater og vedtægtsinspiration fra Analyse & Tal, og med omdannelsen bliver By-Expressen eftersigende den første virksomhed i Danmark, der foretager en transition fra ApS til F.M.B.A.

Lige så meget en subkultur som et arbejde‍

Cykelbudene i By-Expressen er drevet af en lyst til at forandre branchen, som primært er domineret af store logistikvirksomheder med hierarkiske strukturer.

»At være cykelbud er lige så meget en subkultur som et arbejde. Men mange steder arbejder budene under virkelig dårlige arbejdsforhold, og det er paradoksalt, for det harmonerer slet ikke med de værdier, som vores cykelkultur egentlig bygger på, nemlig fællesskab og inklusion.«

Udover at de som medarbejderne er meget tilfredse med at arbejde i By-Expressen, fortæller Sebastian, at det også har vist sig at være en konkurrencefordel, at de er en flad organisation:

»Det er jo ikke rocket science, men vi kan tydeligt se, at indflydelse over arbejdet og muligheden for at tage initiativ og skabe forandringer har en positiv effekt på vores resultater. Nogle kunder vælger os til pga. vores værdier og lave C02 -aftryk, men det fleste vælger os simpelthen bare, fordi vi tilbyder den bedste service, og det er nok fordi, vi som medarbejderflok har det godt.«

Brug for at lære og aflære

‍At være ledet kollektivt foregår ikke uden bump på vejen, og By-Expressens medarbejdere har både skulle gribe ud efter nye ledelsesværktøjer, som de forsøger at implementere i deres arbejdskultur, og aflære sig en masse gamle vaner og tænkemåder, som fx kommer fra tidligere jobs i hierarkiske organisationer.

»Det er jo ikke fordi, man ikke må brokke sig. Det har alle brug for en gang imellem. Men her har vi reelt mulighed for at forandre ting, der ikke fungerer, så den automatiske brokkerefleks skal man lige aflære og i stedet lære at forstå, at vi i By-Expressen i princippet kan lave alting om i morgen, hvis der er behov for det. Det er et nyt mindset for de fleste af os,« fortæller Sebastian.

De er særligt inspirerede af Frederic Laloux’ Reinventing Organizations og den såkaldte Teal-farvede organisation. Fx forklarer Sebastian, at det i høj grad hjælper deres beslutningsprocesser på vej at anvende en rådføringsproces (’Advice proces’),hvor dem beslutningen påvirker mest bliver inddraget, og ligeledes dem, der ved mest om emnet. Hvis der fx skal bestilles nyt cykeltøj, skal flere teams altså  rådføres, fx Operation, Marketing og Finance.

Desuden forklarer Sebastian, hvordan det ofte er gavnligt for dem at tænke i samtykke fremfor konsensus (’Consent-based decision making’). Det betyder, at alle ikke behøver at elske beslutningen, men at alle kan leve med den. Denne tilgang er også kendt som ’tolerance vs. præference’, og er en tænkning, som By-Expressen forsøger at arbejde med for at forhindre, at beslutningsprocesser trækker i langdrag.

Cykelbude er styrmænd og vice versa‍

Et potentielt ulige magtforhold, der kan opstå i By-Expressen, er relationen mellem cykelbudene og styrmændene, dvs. dem der sidder på kontoret, tager imod opkald og planlægger ruterne. Det har de kollektivt foregrebet ved at insistere på, at alle skal cykle fra tid til anden. Sebastian forklarer, at man hurtigt mister følingen med, hvordan det er at køre, og det er ikke fordelagtigt, når man sidder med et ansvar for at planlægge dagen for cykelbudene på gaden.

Generelt prioriterer de det relationelle højt og forsøger bl.a. at sikre et godt kollegaskab ved at have en buddyordning mellem nye og gamle medarbejdere, hvor den nye medarbejder selv vælger en fortrolig og tryg buddy, som kan bruges til at sparre med og stille alle de spørgsmål, der naturligt opstår, når man er ny i kooperativet.

Sebastian fortæller også, hvordan den flade organisering gør det nemt for nye initiativer at få luft under vingerne, fx er der for nyligt opstået et madhold. Han forklarer:

»Som noget nyt har vi valgt at prioritere muligheden for fælles frokost på kontoret i Nansensgade. Og det har været så fint at se det initiativ udfolde sig. Vi sparer bestemt ikke tid på, at vi spiser på kontoret fremfor på farten, men så har det alle mulige andre fordele. Madholdet har virkelig gjort et stort stykke arbejde for at gøre det så effektivt som muligt. Lige nu er de i gang med at skrive nemme opskrifter ned, så det er let at gå til for alle, der står med tjansen.«

Med positivt fortegn understreger eksemplet noget af det, der er allersværest ved By-Expressens ledelsesmodel, nemlig at få folk til at tage ansvar for deres fælles arbejdsplads.

»Vi en model, hvor magten er givet til fællesskabet. Det kan være svært for mange at afgive magt, men omvendt er det også svært at få folk til at tage et ansvar, og det kræver vores kollektive ledelsesmodel. Vi har en fælles forpligtelse til at engagere os, for ellers har vi jo ikke nogen forretning eller arbejdsplads.«

Begrænset hvad man kan opnå ved at kigge indad

‍Hos By-Expressen har de erfaret, at de for at lede på den måde, de gør, har god gavn af at blive inspireret udefra. Faktisk forklarer Sebastian, at de kun kan nå til et vist punkt i deres udvikling, hvis de udelukkende kigger indad i organisationen for at udvikle sig.

»Det fede ved kooperativerne og vores ledelsesmodeller er, at der ikke findes en one-size-fits-all. I Kooperativt København er medlemmerne og deres ledelsesmodeller vidt forskellige, men alligevel kan vi inspirere hinanden. Man behøver ikke adoptere andres modeller 1:1, men jeg vil våge at påstå, at man ved at indgå i et netværk med andre altid vil støde på guldkorn, som kan være med til at nuancere ens egne problemstillinger – for de vil naturligt opstå, når man leder kollektivt.«

‍Om By-Expressen:
By-Expressen er Københavns eneste medarbejderejede og-styrede kurerfirma. De leverer udelukkende varer på ladcykler for en bredkundekreds, fx apoteker og modehuse. By-Expressen blev etableret af trepersoner i 2012 som modsvar til branchens dårlige arbejdsvilkår og tendens til,at store logistikvirksomheder opkøber små kurervirksomheder med cykelbude.
‍
Antal medarbejdere: 50-55
Branche: Kurervirksomhed
Selskabsform: ApS men i transition til F.M.B.A
Stiftelsesår: 2012
Vi har talt med: Sebastian Ross
‍
Se mere på deres hjemmeside.‍