»Registreringen gør det lettere for samarbejdspartnere at forstå, hvem vi er. Folk elsker jo kasser«

Hvad går RSV-registreringen ud på?

»Man skal tænke registreringen som en slags mærkningsordning, hvor man kan vise omverdenen, at man som virksomhed agerer socialøkonomisk. Og det sociale skal forstås i meget bred forstand. Det indbefatter også virksomheder, der arbejder med et kulturelt, miljø-, sundheds- eller beskæftigelsesmæssigt sigte. En socialøkonomisk virksomhed er med andre ord en virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme sociale og samfundsgavnlige formål. Jeg plejer også at sige, at en socialøkonomisk virksomhed både kan arbejde for eller med en målgruppe.

Der er fem kriterier, man skal efterleve for at blive registreret, og med de formål, Kooperativt Københavns medlemmer har, er mit gæt, at mange let vil kunne opnå registreringen.«

Hvorfor skal man registrere sig som registreret socialøkonomisk virksomhed?

»For det første gør registreringen det lettere for samarbejdspartnere og offentlige myndigheder at forstå, hvem I er som virksomhed. Folk elsker jo kasser. Og registreringen giver mulighed for at vise, at I lever op til visse standarder for virksomhedsdrift, transparens og anvendelse af overskud.

For det andet kan registreringen også være fordelagtig, hvis man har samarbejdspartnere, der aflægger CSR-regnskab eller ESG-rapporterer, for de kan bruge samarbejdet med en RSV som et plus i deres regnskab. Flere og flere kommuner vil formentlig også sætte måltal for samarbejde med RSV i fremtiden, ligesom mange har måltal for fx økologi.

Til sidst kan registreringen også være en mulighed for som erhvervsdrivende at søge fondsstøtte, fordi man i nogle fondes øjne er “non-profit” som RSV. Og vi ved fra medlemsmødet om finansiering, at mange har haft gavn af fondsstøtte som opstarts- eller udviklingshjælp, så det kan måske give nogle muligheder. Og så handler det selvfølgelig også om at sætte nye og højere standarder for virksomhedsdrift, som flere forhåbentlig får lyst til at forfølge.«

Hvor skal man gå hen, hvis man har brug for hjælp?

»Erhvervsstyrelsen har lavet en udførlig guide til, hvordan man RSV-registrerer sig, så hvis man har mod på det, kan man selv kaste sig ud i det. Ellers kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat. For mange små virksomheder vil den største barriere nok være revisionsudgiften til årsrapporten. Mange små virksomheder udarbejder deres regnskab selv og er undtaget fra at skulle indberette deres årsrapport, men en registreret socialøkonomisk virksomhed skal som minimum indsende årsrapport efter regnskabsklasse B, og det vil for nogen medføre en ekstra udgift.«

‍

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Loven har til formål at indføre en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles identitet. Registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op til visse standarder for deres virksomhedsdrift og transparens, kan dokumentere dette over for myndigheder, samarbejdspartnere og kunder via en eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed (www.retsinformation.dk).

Bag loven ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet.

Loven trådte i kraft i 2015. Registrering og kontrol af RSV varetages af Erhvervsstyrelsen.

Om Kontra Advokater

Helena Reumert Gjerding er partner i Kontra Advokater, som arbejder for at styrke og beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og for beskyttelsen af klima- og miljø. De har desuden fokus på at rådgive civilsamfundet samt demokratiske og formålsdrevne virksomheder.

Læs mere på deres hjemmeside.

‍