18/12/2025
Viden og formidling

LANCERING AF GUIDE: VI KAN ALLEREDE I DAG GØRE MEGET

Kooperativt København og Another Life udgiver i fællesskab en guide, som skal give inspiration til at arbejde med social bæredygtighed, repræsentation og antidiskrimination på arbejdspladser. Guiden blev lanceret på Fabrika 2025 med budskabet: Vi kan allerede i dag gøre meget for at skabe arbejdspladser, hvor alle kan trives og deltage.

HENT GUIDEN HER

Vi kan allerede i dag gøre meget - guide til social bæredygtighed, repræsentation og antidiskrimination på arbejdspladser

Download

Det første skridt er det sværeste

Vi ved, at det første skridt er det sværeste men også det vigtigste. Derfor udgiver Kooperativt København og Another Life en lettilgængelig guide med inspiration til at skabe social bæredygtighed, repræsentation og antidiskrimination på arbejdspladser. I forordet skriver vi:

»Hey, lad os gøre en indsats for at skabe arbejdspladser, hvor alle kan trives og deltage! Og med alle mener vi: uanset alder, etnicitet, funktionsvariationer og handicap, hud­farve, køn, religion, seksualitet, socioøkonomisk klasse eller andre parametre. Lad os arbejde for at sikre, at forskellighed bliver en styrke fremfor en barriere.«

Vi håber, at guiden kan give mod til at tage hul på eller fortsætte arbejdet med at skabe arbejdspladser, der kan rumme mange forskellige typer mennesker og behov. For det kræver i høj grad mod at tale åbent om manglende adgang, diskrimination og privilegier, og det kræver endnu mere mod at sætte ind og ændre eksisterende strukturer, vaner og kultur, så alle følersig trygge og værdsatte i arbejdspladsens rammer. Det er en svær opgave, og derfor er der brug for inspiration og gode råd.

Rosa Lois Balle Yahiya fra Another Life til guidens lancering. Foto: Agnes Saaby Thomsen

Konkrete råd fra fem virksomheder

I guiden kan du møde fem kooperativer og socialøkonomiske virksomheder, der hver især har taget konkrete skridt for at skabe lige adgang og færre barrie­rer i deres organisationer: Log Ladies, Buddha Bikes, FRAK, Public Service og Diversity Works.

»De fem eksempler kan bruges til at stille spørgsmål, udfordre vanetænkning og til at inspirere til næste skridt. Formålet er ikke at præsentere en endegyldig opskrift, men at tilbyde flere perspektiver og et fælles sprog, der kan hjælpe os med at bygge arbejdsfæl­lesskaber, som er mere retfærdige, rummelige og bæredygtige,« siger Rosa Lois Balle Yahiya, sekretariatsleder i Another Life og medforfatter til guiden.

Virksomhederne i guiden peger både på nogle af de strukturelle barrierer, de har mødt på arbejdsmarkedet, og på forskellige løs­ningsmuligheder, der har været virkningsfulde for dem.

For eksempel adresserer Mudi Jarkass fra FRAK - en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper unge i fritidsjobs - en barriere som mange etnisk minoriserede unge møder:

»Mange af de unge, vi arbejder med og hjælper i fritidsjobs, kommer fra udsatte byområder og har minoritetsetnisk bag­grund. Det betyder, at de ofte bliver mødt med fordomme, men når de udfører et stykke arbejde, bliver de mødt på en anden måde, og netop de møder er vigtige for os at facilitere. Både for de unge, som pludse­lig får en oplevelse af, at de er værdifulde, og også for byens øvrige borgere, som får rusket op i deres fordomme og får lov at se med egne øjne, at de unge selvfølgelig kan bidrage med en hel masse.«

FRAK forsøger at nedbryde fordommene ved at være brobygger mellem de unge og arbejdspladserne og derigennem vise, at alle unge uanset baggrund har noget at byde ind med på en arbejdsplads.

De fem virksomheder deler også gavmildt ud af gode råd som her, hvor Laura Heiberg fra byggekooperativet Log Ladies giver et godt råd på baggrund af sin erfaring med at skabe en god arbejdsplads for kønsminoriserede:

»Hvis en arbejdsplads ønsker at ændre kul­tur og vilkår forkvinder og kønsminorisere­de personer, vil vi i Log Ladies anbefale at starte med at facilitere en intern proces, som inkluderer hele arbejdspladsen, så alleer godt geare­de til at tage imod kvinder og kønsminorise­rede personer og forstår og anerkender de udfordringer, der er i branchen.«

De tre andre virksomheder, du kan møde i guiden, deler bl.a. ud af deres erfaringer med at skabe plads til neurodivergens, kronisk sygdom og mennesker med behov for fleksjob på arbejdspladsen.

Foto: Agnes Saaby Thomsen

Ordforklaringer skal give fælles sprog

For at bidrage til et fælles sprog giver Another Life i guiden små forklaringer på de begreber, som er vigtige at kende i arbejdet med social bæredygtighed og antidiskrimination, fx minorisering, intersektionalitet og tilgængelighed. I kraft af deres virke som organisation, der arbejder for øget repræsentation og forbedring af vilkår for minoriserede, forsyner Another Life os også med 10 råd, vi kan bruge i arbejdet med at skabe mere rummelige arbejdspladser. I rådene peger de på forskellige steder i en organisation, det er muligt at sætte ind, fx i rekruttering, strategiarbejde eller ledelse.

Til jer der er klar til at dykke dybere, bringer vi i slutningen af guiden en liste over rapporter og hjemmesider, hvor du kan læse mere om emnet.

 

Another Life
Another Life er en nonprofitorganisation, der arbejder forøget repræsentation og bedre vilkår for minoriserede personer, herunderkvinder, i det danske samfund. Deres tilgang er bl.a. at fjerne ansvaret fraindividet alene og i stedet pege på de strukturelle problemstillinger, der skal løses i fælles­skab. De arbejder på tre grene: data og research, vidensdeling og community.

FRAK

FRAK gør unge gode til at arbejde! Som socialøkonomiskvirksomhed tilbyder de bl.a. arbejdstræning, der hjælper unge 13-17 årige fraudsatte byområder ind i nye fællesskaber og bygger bro til fritidsjobs.

Log Ladies
Log Ladies er et fællesskabende og bæredygtigt bygge-kooperativ. De tilbyder tømrer- og snedkerløsninger til alle og byggeworkshops for transpersoner, ikke-binære og kvinder med et særligt fokus på det tryggelæringsrum.

HENT GUIDEN HER

Vi kan allerede i dag gøre meget - guide til social bæredygtighed, repræsentation og antidiskrimination på arbejdspladser

Download
18/12/2025

Public Service: »Vi er stiftet ud fra en nødvendighed. Der var ikke et alternativ«

Sophie Gevind, stifter af det kreative bureau Public Service, kunne ikke længere se sig selv i de eksisterende reklame- og designbureauer og startede sit eget firma i trods. Siden fandt hun ud af, at det hun havde gang i var et kooperativ, som i dag gør en hel del ud af at være en anderledes og mere rummelig arbejdsplads.

Netværk
Viden og formidling
1/9/2025

»Vi fortæller med stolthed, at vi driver socialøkonomisk virksomhed – det skal flere også gøre«

Her fortæller Christian Søndergaard, leder af den socialøkonomiske Saxogade, om Settlementets socialøkonomiske arbejde og om både fordele og fordomme ved at drive socialøkonomisk virksomhed.

Viden og formidling
18/12/2025

Fabrika - festival for fællesskabende iværksættere

Kooperativt København præsenterer Fabrika - to dage med workshops, talks, samtaler, fællesskab og madoplevelser, som gør op med konventionelle iværksætterlogikker og peger på fællesskabsbaserede alternativer. Næste Fabrika afholdes 29.-30. oktober 2026.

Nyheder
Organisation
Netværk
Viden og formidling