De fleste virksomheder og foreninger bruger ukritisk Outlook og Microsoft men burde tage andre valg. Det mener Teknologisk Arbejderkooperativ. I følge dem står teknologisk ansvarlighed nemlig lige for, hvis man vil tage social, økonomisk og klimamæssig ansvarlighed til næste niveau. »Vælg din infrastruktur, som du vælger dine venner« er et af deres råd.
Inden du bliver lammet af Tech-skam, fordi al teknologi, du bruger privat og i dit arbejde, er Big Tech, så lægger vi ud med den gode nyhed: Der findes masser af alternativer til Big Tech, og der findes også folk, der kan hjælpe dig med at blive klogere på alternativerne. Et kooperativ, der kan det, er Teknologisk Arbejderkooperativ, og det er dem, vi her har allieret os med her.
»Vi vil hjælpe flere til at træffe ansvarlige valg – og ikke bare gå med standardvalgene, når det kommer til teknologi i virksomheder og foreninger. For når vi bruger Big Tech, støtter vi samtidig dagsordener, der skader og underminerer de værdier og forandringer, vi jo egentlig kæmper for,« fortæller David Walther Birk Lauridsen, der er af Teknologisk Arbejderkooperativ.
Teknologisk Arbejderkooperativ – der forkortet hedder T-A-K – er et sydfynsk kooperativ, der bygger digital infrastruktur, udvikler software og rådgiver om teknologiske praksisser ud fra small tech-principper. De er en not-for-profit værdibaseret virksomhed og uafhængige af Big Tech – i stedet siger de: » Vi er afhængige af vores lokalsamfund og økosystem, og arbejder for at passe på begge.«
Deres opfordring er, at vi lærer os en række aktivistiske tech-strategier, der kan hjælpe os med at sikre større teknologisk ansvarlighed i de virksomheder eller foreninger, vi arbejder i:
»Vi giver de forkerte magt ved at lægge vores penge, data og frihed i hænderne på Meta, Microsoft, Google, Amazon og Apple. Men faktisk ligger teknologisk ansvarlighed lige for, hvis man vil tage social, økonomisk og klimamæssig ansvarlighed til næste niveau. Alle bør tage det langt mere alvorligt, men især synes jeg, at progressive og værdidrevne virksomheder og foreninger bør gøre det til en strategisk prioritet fra ledelsens side. Derfor vil jeg opfordre alle til at blive tech-aktivister,« siger David.
»Det første du eller I på arbejdspladsen skal starte med er jeres motivation. For hvorfor vil vi egentligt ændre på vores Big Tech-infrastruktur, hvis det virker? De fleste har sikkert hørt mange argumenter allerede, og alligevel lader vi Big Tech stå for grunddriften af virksomheden,« pointerer David.
David foreslår os derfor at anlægge en anden vinkel på problemet, nemlig at vi skal tænke vores tech-infrastruktur som relationer. Hans pointe er:
»Et venskab er gensidigt. Det betyder, at man både giver og modtager noget i et godt venskab. Et godt venskab er også noget med at støtte hinanden og respektere hinanden. Give hinanden plads, men også at være der, når man har brug for hinanden. Hvis du har en ven – som fx Google, Microsoft og Amazon – der stjæler fra dig, ikke respekterer dig, aldrig lytter, og som tager dine ting som gidsel, så er det en dårlig ven. Sådan er vores relation til det meste Big Tech-infrastruktur. De er megadårlige venner.«
Så selvom vi måske har fundet os venner, som ser smarte ud, giver gode middage osv., så behandler de os skidt. Og David mener ikke kun, det skader os selv, men også vores andre relationer:
»Vi skal finde os nogle bedre venner. For alting betyder noget! Er virksomhedens infrastruktur grundlæggende uetisk, støtter folkemord eller anvender deres magt imod demokratiet, så har det konsekvenser – også for virksomhedens andre relationer, fx relationen til kunder eller medlemmer. Dem kommer vi nemlig indirekte til at involvere i en usund og destruktiv relation,« fortæller David og fortsætter:
»Man kan jo tænke »åh hvor er det træls, hvad skal jeg dog stille op? «. På den anden side kan man sige, at alt hvad man gør for at ændre det, også betyder noget. Så det er vel egentlig en no-brainer: Tag skridt mod at Forlade destruktiv Big Tech, jo før I kommer i gang, jo bedre.«
Så hvor starter man? Hvis vi gerne vil forlade Big Tech, hvordan navigerer vi så i, hvad der er god tech og dårlig tech?
»Begynd med at tage et kritisk blik på det software, I bruger. For det er klart, at vi vælger de løsninger, som er tilgængelige, sikre, brugervenlige og hjælper os med vores behov. Men hvis vi skal vurdere ansvarlige valg, skal vi fx se på, hvem der ejer teknologien, og hvad de stiller op med vores data,« fortæller David.
Til at vurdere det har Teknologisk Arbejderkooperativ lavet en liste over, hvad der er Hot or Not. Den kan bruges som tjekliste, når I ser jeres software igennem:

Det næste, der er værd at se på, er hvad det reelt er for et produkt, du bliver tilbudt. Bag de tech-services, vi bruger, ligger der mange valg fra virksomhederne om, hvordan vi kan og ikke kan anvende deres produkter.
»Big Tech har stor magt over os! Der er få andre steder, hvor vi ville være villige til at sætte vores frihed så meget på spil, som vi gør med den teknologi, vi bruger. De lykkes godt med at give borgere og forbrugere indtryk af, at der ikke er andre muligheder. Men vi skal stille krav til vores tech og som minimum til, hvordan de giver og fratager frihed,« siger David.
Til at vurdere hvor frit noget teknologi er, kan du anvende det. Teknologisk Arbejderkooperativ kalder de tre infrastrukturelle friheder – som er blevet til med inspiration fra David Graeber og David Wengrows tre grundlæggende former for social frihed.
Frihed til at flytte sig: Den første frihed handler om, hvor let det er for dig at skifte fra et system til et andet. Hvis det ikke har de store omkostninger, er risikoen lavere. Så hvis din udbyder handler uetisk, kan du bare tage dit gode tøj, eller data, og gå et andet sted hen. Hvis omkostningerne for at skifte er høje, er risikoen meget større og du begrænses i din frihed som forbruger.
Frihed til at ignorere autoritet: Den anden frihed handler om, hvorvidt du kan sige nej. Fx til en opdatering eller fjernelsen af en funktion du er glad for. Men det kan også være noget, som er langt mere omfattende og problematisk, du skal acceptere for at fortsætte med at bruge produktet, fx prisstigninger. Hvis du kan afvise, er du fri. Hvis du ikke kan, begrænses din frihed.
Frihed til at gentænke og genskabe: Den tredje frihed drejer sig om, hvorvidt det er let at lave tilføjelser og ændringer i dit system. Er det overhovedet muligt? Hvis en teknologi er fri og open source, er der mulighed for at ændre på det, fx med hjælp fra en softwareudvikler. Hvis teknologien kan tale sammen med andre programmer, giver det på samme måde større frihed til at tilpasse.
Som vi indledte med, er der alternativer, du kan skifte til. Teknologisk Arbejderkooperativ har samlet en liste med eksempler her:

Herfra er det jo bare at gå i gang! Teknologisk Arbejderkooperativ giver os 5 råd med på vejen:
1. Lad være med at gøre det hele på en gang! Forvent ikke at kunne erstatte ting fra den ene dag til den anden – det øger risikoen uden god grund.
2. Lav "forsøg" med lav risiko først! Kør sideløbende spor, hvor I fx prøver en alternativ service i et projekt eller med en enkelt kunde. Evaluer – Forbedr – Udvid.
3. Omfavn besværet! Det er besværligt, men det er det værd. I får bedre og mere fleksibel teknologi, som gør jer friere og mere magtfulde.
4. Få hjælp! Snak sammen med jeres netværk og del erfaringer. Find lokale og små udbydere der faktisk har mennesker, der vil hjælpe. Big Tech prøver hele tiden at fjerne, at der er mennesker involveret i leveringen af en service. Det er fx derfor de er så glade for AI. De vil hellere brænde planeten end mindske deres profit-rate. Kan du ringe til Google og få hjælp?
5. Ansæt jeres egne tech-arbejdere! De tjener sig hurtigt ind.
God fornøjelse med aktivismen!
Læs mere:
David Graeber og David Wengrow: The Dawn of Everything
Amnesty International: Why are Big Tech companies a threat to human rights?
Greenpeace: Big Tech Archives
Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg på Fabrika Festival og interview med David Walther Birk Lauridsen fra Teknologisk Arbejderkooperativ.