Madland: 5 strategiske greb i fællesskabende kommunikation

Mød Madland

Kender du ikke til Madland, skal du gøre dig selv en tjeneste at tjekke dem ud. For Madland er en schweizerkniv udi fællesskabende kommunikation – alt sammen for at forbinde mennesker, organisationer og idéer, der arbejder for lokale og robuste madsystemer.

Stifter og leder Marie Sainabou Jeng har baggrund i sundhedskommunikation og madpolitik, og har arbejdet på de helt store kommunikationsbureauer med et hav af multinationale virksomheder som Unilever og Coca Cola:

»Men som så mange andre på bureau røg jeg på røven med stress og begyndte i endnu højere grad at tænke over mit værdisæt, og hvordan vi kan udfordre de eksisterende madsystemer og den silotænkning, der præger området. Klima ja, men hvad med biodiversitet og trivsel? Hvad med repræsentation? Det blev i sidste ende til Madland,« fortæller Marie.

»Med Madland vil jeg gerne være med til at udfordre status quo i vores madsystemer og fx skubbe til, hvem der bliver inviteret indenfor. Derfor er en stor del af mit arbejde at lave fællesskabende kommunikation, som kan forbinde folk på tværs af fagligheder, brancher og baggrunde.«

1. Skab folkelig og faglig begejstring

Der er ikke noget som begejstring, der kan binde folk sammen og få fællesskaber til at blomstre. Men for at vække begejstringen anbefaler Marie, at man kender sine målgrupper og skaber formater, der passer til målgrupperne.

»Nogle holder af at læse langt, andre vil hellere se en kort video. Nogle kan lide at lytte, mens andre foretrækker fysiske møder,« fortæller Marie.

Madland har derfor skabt et væld af formater, der passer til – og kan engagere – alle deres forskellige målgrupper, fx har de både en festival, en podcast og et nyhedsbrev fra den madpolitiske verden. De arrangerer også fysiske møder med deres Madland Program og står bag Madland Madsystemskole, en eftermiddagsskole, som gør unge og andre nysgerrige klogere på de madsystemiske sammenhænge og ruster dem til at tage handling og samfundsansvar.

2. Tænk over ordvalg – ord kan favne og forme

I Madland tænker de over ord, og det opfordrer Marie også andre til at gøre. Hvorfor er det fx blevet normalt at sige ”fødevarer” fremfor bare ”mad”?  

»Ord betyder virkelig noget. De kan frastøde men omvendt kan de også favne og hjælpe jer med at skabe fællesskaber. De ord, vi vælger, kan også være med til at forme nye dagsordener. I Madland hjælper vi fx en ny generation af madsystembrydere med at skrive sig ind i historien, skabe deres eget ordforråd og komme igennem med de positive fortællinger.«

I arbejdet med madsystemer er der mange komplekse budskaber og begreber. Konkret udgiver Madland derfor også en Ordforklaring, hvor de tager ord eller begreber under lup, der florerer i den offentlige madpolitiske samtale. De har også udgivet et Manifest, hvor de er helt klare i spyttet om, hvad de arbejder for.

3. Skab fælles aktiviteter

Vi husker alle sammen coronadagene, hvor alle møder skulle foregå online. Det gjorde forudsætningerne for fællesskab svære, for de fysiske møder kan noget helt særligt i forhold til at skabe nærvær og samhørighed. Derfor har Madland året rundt et program for fysiske events, fx samtaler, filmvisning og fællesspisning.

»Vi vil gerne skabe adgang til mennesker og viden og vise alt det, vi kan sammen,« fortæller Marie.

Et godt eksempel på det er Madlands Madsystemskole, omtalt længere oppe, der formåede at samle mennesker fra mere end 70 forskellige beskæftigelsesområder over syv eftermiddage i Aarhus og København.

»Der er virkelig mange, der gerne vil dygtiggøre sig i madsystemetisk tækning, men det er svært at få adgang til på uddannelserne, skolerne og på arbejdspladser. Her giver fælles aktiviteter så meget mening, for det forbinder folk og har desuden potentiale til at skabe ringe i vandet. For folk bliver klædt på til at tage handling der, hvor de har deres hverdag.«

4. Værtskab og facilitering betyder meget

Det kræver noget at holde et rum, hvor alle føler sig velkomne til at tage del, og det kræver noget at skabe indhold, som er relevant og nærværende for de målgrupper, vi beskæftiger os med. Men det er værd at prioritere, anbefaler Marie.

»De fleste af os er vant til at dukke op til arrangementer uden på noget tidspunkt at blive set i øjnene og spurgt: Hej, hvor kommer du fra? Men det betyder altså enormt meget at gøre sig umage med værtskab, hvis man gerne vil skabe et fællesskab. Nogle bliver helt overraskede, når man siger goddag,« fortæller Marie.

I Madland arbejder de aktivt med både værtskab og facilitering, så både deltagere og folk, der skal på scenen, føler sig trygge og godt taget imod:

»Dem, vi favner i Madland, er ofte nogen, der står i modvind, fordi de gør tingene anderledes end det, der typisk er succeskriteriet i madverdenen. Derfor er det ekstra vigtigt for os at skabe et trygt rum, hvor man kan sænke skuldrene og gå i armkrog – i stedet for at stå alene.«

5. Skab fælles kanaler – del generøst og gør det let at dele

I en branche, hvor kollektivitet og fællesskab ikke er en selvfølge, forsøger Madland at skabe en ny praksis med deres kommunikation, og den praksis er overførbar til andre brancher og kontekster:

»Vi viser altid, hvem der ellers er en del af Madland, i stedet for bare at fremhæve os selv. Vi er et kollektiv og et fællesskab, og derfor gør vi meget ud at kommunikere, at vores kanaler er til rådighed for andre,« fortæller Marie.

En nem måde, at få folk til at tage del, er ifølge Marie at lave et kommunikationskit med kernefortælling og fotos, så andre let kan tappe ind i kommunikationen.

»En kernefortælling skaber tryghed for alle parter, der skal kommunikere, og er med til at sikre, at flere kan være med til at kommunikere i fællesskab. Derfor sætter vi os altid ned og beslutter, hvilke budskaber vi vil kommunikere, til hvem og hvordan, og så siger eller skriver vi det samme hver gang. På den måde bliver det både nemmere for kan andre at videreformidle, og kommunikationen bliver også skarpere.«

Fællesskabende kommunikation kræver ifølge Marie et godt fundament, og det kræver også, at man eksplicit beder andre om at tage del.

»Vi beder altid folk – både til events og i vores skriftlige kommunikation – om at tippe os og om at tagge og dele. Vores princip er generøsitet og vores erfaring er, at det smitter. Jo mere vi deler og åbner op i vores kommunikation, des mere gør andre det samme.«

Indlægget er skrevet på baggrund af medlemsmødet ’Kooperativ Skillshare’ afholdt d. 10. marts 2026 med deltagelse af mere end 50 personer fra 25 forskellige medlemsvirksomheder og -foreninger i Kooperativt København. Her delte Marie Sainabou Jeng bl.a. ud af Madlands erfaringer med at bruge strategisk kommunikation til at skabe fællesskab og begejstring. Hele Maries præsentation kan ses her.

‍Om Madland
‍
Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for og fra mikrolivet. Sammen gentænker og forandrer de madsystemerne samfundsansvarligt. De spiser og arbejder for lokale resiliente madsystemer og global retfærdighed.
‍
Antal medarbejdere: 4 og 50 medlemmer fordelt på organisationer, borgere og professionelle
Branche: Madpolitik
Selskabsform:  Aps og forening
Stiftelsesår: 2020
‍
Læs mere på deres hjemmeside.