Kooperativ Håndbog er en praktisk håndbog for jer, der drømmer om at være jeres egne chefer – sammen med andre. Bogen er nu revideret og genudgivet, fordi lovgivningen og vilkårene for kooperative virksomheder har ændret sig markant siden første udgave. Find den her.
Kooperativ Håndbog er en praktisk, juridisk og organisatorisk guide til at skabe og drive demokratiske virksomheder. Bogen hjælper jer fra idé til handling med konkrete råd om alt fra forretningsudvikling og finansiering til demokratisk ejerskab, organisering og fælles beslutninger.
Bogen er ude nu i en gennemgribende revideret 2. udgave, opdateret med den nyeste lovgivning, viden og erfaringer fra den voksende kooperative bevægelse, i en flot grafisk opsætning og rigt illustreret af Jacob Rask. I bogen kan I bl.a. møde medarbejdere fra 15 danske kooperativer, som deler deres erfaringer med at eje og drive virksomheder i fællesskab.
En håndbog til alle, der vil omsætte drømmen om en mere demokratisk, retfærdig og bæredygtig økonomi til virkelighed.
Køb bogen fysisk hos Kooperativt København:
Ryesgade 23
2200 København N
Lav en aftale med os på hej@kooperativtkoebenhavn eller tag chancen og kig forbi.
Pris 200 kr.
Overskuddet går til Kooperativt København.
Om forfatterne:
Helena Reumert Gjerding: Advokat og partner i Kontra Advokater, hvor hun blandt andet rådgiver fonde og kooperative virksomheder. Derudover er hun bl.a. bestyrelsesmedlem i Kooperativ København og bestyrelsesleder i Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Jacob Rask: Forfatter, økologisk økonom og programchef i BLOXHUB, hvor han arbejder med forskning i fremtidens byer, bolig og byggematerialer. Han var medstifter af Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) og har mange års praktisk erfaring med kooperativt iværksætteri. Han har skrevet bøgerne 'Kooperativ Håndbog' og 'Bo.Fælles.Skab' og skriver nu på en bog med titlen Behovsøkonomi.
