Inspiration fra Baskerlandet: »Wow, det her er next level kooperativ organisering«

1. Den femte kooperative bølge er NU

Baskerlandet har en rig kooperativ kultur med over 5000 aktive kooperativer – og hvert år kommer der 300 nye kooperativer til. Den nye generation af unge kooperativer anser sig selv som den femte kooperative bølge, der arbejder for at transformere økonomien i en mere feministisk, antiracistisk og bæredygtig retning.

Ligesom herhjemme blev de første kooperativer i Baskerlandet startet for over 200 år siden som et værn mod fattigdom og for at opnå bedre vilkår under industrialiseringen. Efterfølgende har hver kooperative bølge haft særegne drivkræfter og formål.

Mange kender måske Mondragon-bølgen – den anden kooperative bølge – som skabte grundlaget for Mondragon Corporation med et hav af medarbejderejede kooperativer i industrien, fælles banker og skoler og et stort fokus på social sikring og arbejderrettigheder. Tredje kooperative bølge opstod efter Francos diktatur med sigte om at genopbygge baskisk identitet, kultur og sprog, fx (gen)opstod baskiske medier, uddannelser, madfælleskaber og andre lokale initiativer.

Fjerde bølge i 1990’erne var særligt drevet af kooperativer i den nordlige del af Baskerlandet, som ville skabe andre erhverv end turisme, fx indenfor bæredygtigt landbrug, lokale fødevarer og selvforsyning. Og det er med kæmpe respekt og anerkendelse af de tidligere tiders opnåede resultater, at de nye kooperativer i den femte bølge nu siger: Vi vil mere! De vil skubbe til en ny økonomi og integrere en feministisk og antiracistisk praksis i den måde, de driver deres virksomheder på.

Maria Pagels, direktør i Grantoftegaard og bestyrelsesmedlem fortæller, hvordan det skabte stor inspiration at møde en lang række kooperativer, der var superskarpe på deres ophav og historie:

»Vi har som fællesskab brug for at blive skarpere på Danmarks kooperative bølger og de traditioner, vi bygger ovenpå. Selvom vi kender historien, er det ikke altid en central del af vores overlevering til nye generationer. Det er fedt at kunne anerkende dem, vi står på skuldrene af, men også fedt at kunne formidle og være bevidste om, hvordan vi adskiller os fra tidligere tider. Og der er baskerne altså lysår foran os.«

For mere info om den femte bølges transformative sigte, kan du tjekke vores venskabsforening Olatukoops udgivelser – særligt relevant hvis du er ferm i baskisk eller spansk.

2. Fælleskooperativer er all around

De baskiske kooperativer er vildt dygtige til at organisere sig sammen og levere ydelser til hinanden i fælleskooperativer – de kalder dem ’2nd degree cooperatives’. For baskerne er det en selvfølge og værdi at tænke kooperativer ind som løsning på nærmest alle problemer og behov. Vi mødte fx kooperativet Ekintzakoop, som er startet af tre eksisterende kooperativer (Lakari, Talaios og TaPuntu), som har lagt rådgivningsdelen af deres virksomheder sammen i et fælleskooperativ, som nu yder rådgivning til andre kooperativer (’1st degree cooperatives’).

Vi mødte også Koop57 – en slags kooperativ låneforening, hvor kooperativer – og i tillæg individer – yder lån til andre kooperativer og socialøkonomiske projekter.

Konkret har baskernes fælleskooperativer inspireret Kooperativt København til at starte et bogholderkooperativ, som kan agere bogholderi for medlemmer af Kooperativt København. Balder Johansen fra Logik & Co. og bestyrelsesmedlem i Kooperativt København fortæller:

»Vi ved, at efterspørgslen fra medlemmer er stor på lige præcis den ydelse, så det virker som et oplagt sted at starte – og med inspiration fra Baskerlandet er det jo bare om at komme i gang. Måske kan rengøring blive det næste, men i virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke fælleskooperativer vi kan lave.«

Det kooperative bogholderi er i spæd udvikling, og vi vil løbende bringe nyt i vores nyhedsbrev.

3. Alle er bærere af en stærk fælles fortælling

Baskerne – og særligt kooperativerne i vores venskabsforening OlatuKoop – er megagode til at bære en fælles fortælling om, hvorfor de gør, som de gør. De anser – som tidligere beskrevet – sig selv som den femte kooperative bølge i Baskerlandet og har et tydeligt samfundstransformerende sigte. Feminisme og anti-racisme er dybt integreret i deres fortælling og kooperative praksis:

»Alle steder, vi kom hen, havde de den samme kernefortælling: ”Vi arbejder transformativt for at skabe social og bæredygtig forandring, og vi har en feministisk og antiracistisk praksis i vores hverdag”. Det var stærkt at opleve. Vi har en klar ambition om, at organisationerne i Kooperativt København på sigt får en fælles fortælling lige så nær og kan kommunikere den med samme store naturlighed hver gang,« fortæller Maja Louise Sørensen fra Kooperativt Københavns sekretariat, som deltog i studieturen.

En af årsagerne til, at så mange af de nye baskiske kooperativer er bærere af den samme fortælling er, at de har gennemgået det kooperative uddannelses- og mentorprogram KoopFabrika, som gennem 10 år har uddannet og styrket baskiske kooperativer i at drive kooperative med et transformativt sigte med vægt på bl.a. feminisme, bæredygtighed og kooperativ kultur og dannelse.

I Kooperativt København er vi derfor utrolig begejstrede over, at vi i foråret 2027 kan åbne for vores egen KoopFabrika – en kooperativ skole, der bl.a. skal styrke vores medlemmer og nye generationer i at være kooperative og socialøkonomiske virksomheder.

4. Kommunerne er kooperative ja-hatte

Baskernes kooperative kultur blomstrer blandt andet, fordi de ikke har en velfærdsstat og samme grad af tillid til staten, som vi har herhjemme, men alligevel er det offentlige gode til at støtte op om nye kooperativer. Fx så vi flere eksempler på, hvordan kommunerne i landdistrikterne understøtter de lokale kooperativer, fordi de er et godt middel til at skabe liv i små lokalsamfund, som ligesom herhjemme er i fare for at uddø. Vi så eksempler på, hvordan kommunen gav fordelagtige kontrakter til kooperativer, fx gratis husleje i lokaler, der ellers ville stå tomme.

Vi mødte fx Deierriko Ostatua, en kooperativ bar, butik og mødested, som bl.a. producerer økologisk vin og sælger lokale, økologiske grøntsager. De havde fået gratis lokaler stillet til rådighed af kommunen i 25 år som led i at udvikle lokalområdet. Bestyrelsesmedlem og direktør i Kitchen Collective Mia Maja Hansson fortæller:

»Jeg tænkte bare: Wow, det er next level kooperativ organisering det her. Herhjemme får vi altid at vide, at EU-lovgivning forhindrer den slags samarbejder med kommunen, fordi udleje skal ske på markedsvilkår. Men i Baskerlandet kan meget lade sig gøre. Alle små byer har steder som Deierriko Ostatua, hvor man kan købe grønt direkte fra producenterne.«

Hvordan kommunerne agerer samarbejdspartnere og endda er medejere af flere kooperativer har givet inspiration til Kooperativt Københavns fortsatte arbejde i Rådet for Demokratiske, Kooperative og Socialøkonomiske virksomheder (DKS-rådet) i Københavns Kommune.

»Vi får så meget meningsfuldt ud af at udveksle erfaringer med udlandet. Selvfølgelig skal vi løse noget så elementært som at få sund mad i fællesskab. Det og meget mere tager vi med videre, bl.a. i vores rådsarbejde,« fortæller Mia Maja Hansson.

5. Blandet ejerskab er totalt mainstream

Baskerne er ikke bange for at give medarbejderne indflydelse eller generelt at øge kompleksiteten i ejerskabet. I mange af deres mere end 5000 kooperativer er ejerskabet blandet, og består både af medarbejdere, forbrugere eller producenter og samarbejdspartnere. Det buldrer tilsyneladende derud af med multistakeholder-kooperativer i Baskerlandet. Flere steder så vi en model, hvor ejerskabet var fordelt efter en 40-40-20 model til hhv. medarbejdere, forbrugere eller producenter og til sidst samarbejdspartnere.

»Det fik mig straks til at tænke på, hvorfor avlerne egentlig ikke er medejere af Københavns Fødevarefællesskab. Det ville måske være mere bøvlet, men omvendt kunne det også føre en masse fordele med sig og skabe større ejerskab,« fortæller Martine Seedorff fra Københavns Fødevarefællesskab, som deltog i studieturen.

Alt i alt var det en fantastisk tur, som vi håber på at kunne gentage årligt. Bestyrelsesmedlem og medejer af Eks-skolens Tryk & Design Lis Kristensen uddyber:

»Turen til Baskerlandet er den perfekte inspiration og indslusning til nye generationer. Selv en gammel kooperativist som mig, der har arbejdet i i Eksskolens Design & Tryk i over 30 år, fik mega meget ud af turen og blev helt opløftet omkring fremtiden. Så tænk bare, hvor meget nye kooperativer får ud af sådan en tur – det er en kæmpe styrkelse af det enkelte kooperativ og den samlede bevægelse.«

20 medlemmer fra ni forskellige kooperativer og socialøkonomiske virksomheder deltog på studieturen. Turen var arrangeret af Kooperativt København i samarbejde med vores venskabsforening OlatuKoop og med økonomisk støtte fra AKF – Arbejderbevægelsen Kooperative Finansieringsfond. Tak for det <3 Studieturen var også omdrejningspunktet for vores medlemsmøde afholdt d. 12. maj i Det Bæredygtige Forsamlingshus på Frederiksberg.‍